Dokkedal Kirke
Midt i skoven ligger den så. En af de helt få landsbykirker, der er bygget i nyere tid. Man kan måske undre sig over, hvad en ny kirke skulle bygges for, i et så relativt øde område. Men da den blev planlagt var her mange mennesker i Dokkedal området.
Før, under og efter 2. verdenskrig var der et helt mylder af mennesker. Mosen var ved at blive omdannet til brændsel, især i de kolde krigsår. Arbejdet var hårdt.
Det var seje mennesker, som boede her, også dengang. Fordringsfulde var de ikke. I egnens erindring lå stadig bevidstheden om, at man tidligere havde haft egen kirke. Den lå syd for Dokkedal i forbindelse med nogle nedlagte landsbyer, Tofte og Knarmou, men kirken blev nedrevet i begyndelsen af 1800–tallet, som følge af at landsbyerne forfaldt og blev affolket.
I området arbejdede op til 2000 mennesker, men der var ingen kirke.
I 1867 havde biskoppen i Aalborg Stift besluttet, at der hver anden søndag skulle holdes gudstjeneste i Dokkedal skole, hvor man stillede 2 alterlys på katederet i skolestuen. Man vil nu gerne have sin egen kirke i Dokkedal. Der blev indkaldt til et stormøde i Mou skole i februar 1955, hvor man besluttede at opføre en kirke.
Der blev foretaget husindsamling og afholdt basar. Ved basaren talte kirkeminister Bodil Koch i Mulbjergene, og understregede det enestående, at der var blevet givet en byggetilladelse til en landsbykirke.
Det var en ung arkitekt, Holger Jensen, der i 1957 tegnede en skovkirke.
Gravstederne skulle være i lysningerne mellem gran og fyr.
Statens Jordlovsudvalg havde skænket 13.000 m2
Man begyndte at glæde sig til at komme i gang med byggeriet, men regeringen iværksatte et byggestop for offentligt byggeri. Der blev herudover indført en omsætningsafgift.
Men folk er seje i Dokkedal. Ærmerne blev smøget op, og der blev foretaget nye indsamlinger. De lokale håndværkere reducerede deres tilbudspriser, således at de ikke fik fortjeneste.
I december 1963 blev der givet byggetilladelse.
I januar 1964 begyndte byggeriet, hvor 43 frivillige Dokkedal beboere deltog i byggeriet. Kirken kostede ca. 255.000 kr.
2. påskedag 1965 blev kirken indviet. Amtmanden og biskoppen gik i procession til kirken.
Oprindelig hang der et kors af moseeg i koret. Menigheden fik Hein Heinsen til at lave 3 forgyldte bronzerelieffer ”Spor”, ”Det” og ”Itu men holdt sammen”.
Der er to kirkeskibe, der er lavet af lokale beboere. Det trekantede dåbsfad i tin er skænket af håndværkerne.
Disken stammer fra selvbyggerne fra Bistrup kirke i Nordsjælland.
De to høje trækandelabre er lavet af en lokal karetmager og tegnet af en lokal beboer, der også har tegnet facaden på orglet, som blev bygget af P. Bruhn og Søn. Det blev taget i brug 1969.
En lokal kunstner har lavet en Jesus-figur i moseeg, og skænket den til kirken.
Alteret er et enkelt alter med granitplader på en hvid sokkel.
Det høje vindue i korets sydlige væg bevirker, at man får en oplevelse af at være i en skovkirke.
Ved kirkens 25 års jubilæum i 1990 blev der samlet penge ind, således at man kunne købe en messehagel.
Nord for kirken er en træbygning med kapel og klokketårn.
Kirken gennemgik en større renovering i 2010, hvor ydermurene blev pudset. Der kom et nyt tag af naturskifer. Indvendig blev kirken malet. Der kom et ny tæppe i natursisal og der kom skind på knæfaldet.
Dokkedal kirke har en god akustik, og der afholdes koncerter i kirken.
