Kommende begivenheder
Præstens klumme
Åndelig oprydning
Min skraldespand er væk. Det var en af de første ting jeg konstaterede om morgenen 1. januar. Nogen havde lavet nytårsløjer og samlet skraldespande og containere fra nær og fjern nede på trekanten i midten af byen. Sjovt fundet på. Jeg overvejede et øjeblik om en fælles affaldsplads kunne blive det nye mødested. Hvorfor ikke mødes over skraldet? Det har vi vel alle til fælles.
Jeg ved ikke om det ville blive et hit. Nok ikke. For vores skrald er som regel ikke noget vi gerne viser frem. Tværtimod. Vi gemmer det væk, vi vil bare af med det.
Men det er ikke alt, der bliver væk ved at blive gemt. Den tanke har slået mig et par gange, når jeg går tur i skoven. For her er der begyndt at dukke sådan nogle små sorte plastikposer op blandt blade og kviste langs stierne. Jeg tør kun gætte på, hvad der er indeni. Men jeg forestiller mig da, at det er en form for skrald, noget som nogen gerne vil af med.
Det forsvinder bare ikke ved at blive gemt i en sort pose. Nej, det holder længere.
Sådan er det også med vores åndelige skrald. Det åndelige er alt det, vi ikke kan se, men som alligevel påvirker os. Og påvirker det os negativt – tager det modet og livskraften fra os – så er det skrald.
Mange ved god med sig selv, at de gemmer på noget i deres indre sorte sæk. Vi gemmer for at prøve at glemme. Det kan være skam. dårlig samvittighed, skyld, misundelse, lavt selvværd eller andet, som tager gnisten fra os og gør luften tung omkring os. Kender vi til den slags er vi ikke nødvendigvis værre end andre, men det er tegn på, at vi er levende mennesker. For det er menneskeligt at fejle. Det er det værd at mide sig selv og hinanden om her i perfektionismens tidsalder.
Det afgørende er ikke at gøre alt rigtigt eller at kunne være stolt og tilfreds med alt. Det er mindst lige så afgørende at vide, hvor man kan gå hen med sine fejl, hvor man kan komme af med skraldet, så det ikke skal ulme indeni. Så hvor finder vi skraldespanden?
Vi kunne prøve at hjælpes ad. For vi mennesker kan gøre både ondt og godt. Vi kan smide skraldet over hækken ind til naboen, men vi kan også gå hen og banke på, prøve at handle i tillid, åbne op for en vi stoler på.
Den slags kan kræve mod, men jeg tror mange allerede gør det i det daglige uden at tænke over det. Når vi spørger om hjælp, når vi rækker ud, når vi tør dele både sejre og nederlag, så gør vi åndeligt rent hos hinanden. Så får vi sorteret ordentligt. For hvad der skal ud, og hvad der skal gemmes, kan man ikke altid gennemskue selv. Så lad os hjælpe hinanden, i familien, blandt venner. Og ved du ikke, hvor du ellers skal gå hen, så gå i kirke og ryd op med din Gud.
Måske lugter det lidt, når du åbner for posen, men så er det godt, at der er forår og frisk luft på vej.
Glædeligt forår!
Søren Thomsen,
Sognepræst i Mou Sogn
Følg os på Facebook og Instagram
Følg vores YouTube kanal
