Kommende begivenheder
Præstens klumme
"....Pludselig banker det på døren – der er besøg og livet åbner sig op igen – folder sig ud og blomstrer...."
Til Trøst
Titlen til denne hilsen har jeg tyvstjålet fra en af Johannes Møllehaves mange udgivelser. Han skrev en bog, som han kaldte Til Trøst.
Bogen handler om et brev, som blev sendt afsted netop for at være til trøst. Det var Søren Kierkegaard, der sendte brevet i 1847. Han sendte det til sin svigerinde Henriette. Hun var gift med Peter Christian Kierkegaard, som senere blev biskop over Aalborg stift. Henriette var på grund af sygdom sengeliggende igennem 40 år.
Søren Kierkegaard sendte flere breve til svigerinden. Fra et af de første breve stammer et citat, som mange måske har hørt: ”Hvis man bliver ved med at går, så går det nok.”
Det er i mange sammenhænge et godt råd, men det er lidt ironisk, at det i første omgang blev givet til en, der kun fik vanskeligere og vanskeligere ved at gå.
For os mennesker kan der ske det, at vi pludselig ikke ved, hvordan noget som helst skal gå – og måske spørger vi os selv, om der er nogen mening i at blive ved med at gå.
Nu nærmer sommeren sig. For mange giver det anledning til glæde og forventning – sommer er ferietid, grillhygge, ture til stranden, leg i haven sol på terrassen. Når bare sommeren kommer, så går det nok.
Men for andre er sommeren ensom – alle de andre har nogen at fest med – men jeg er bare mig. Måske var der en, der plejede at gå rundt derude i haven, men som nu ikke er mere – så hvordan skal det nu gå?
Det forunderlige er, at de fleste i en vis forstand alligevel bliver ved med at gå – også når man ikke ved, hvordan det skal gå, eller hvad meningen er. Hvordan kan det i grunden være?
Søren Kierkegaard skriver videre til svigerinden. Han skriver om troen. Mange siger om den slags, at det gør vi ikke så meget. Altså: ”vi er ikke sådan særligt troende.” Men i brevet forklares tro som det at vente det glade, det lykkelige, det gode.
”At tro er bestandigt at vente det glade, det lykkelige, det gode.” – Måske er det derfor, vi bliver ved med at gå? Fordi vi mere eller mindre bevidst – stadig venter på det glade, det lykkelige det gode.
Og trøsten må være at vi altid har lov til netop det. Verden er fuld af magtfulde mennesker og instanser – men hvem har beføjelserne til at fratage et menneske den forsigtige og nogle gange usynlige tro? Det tror jeg ikke, der er nogen, der har.
Mange har prøvet at holde troen for døren – hvad skal jeg med den, jeg ved jo alligevel ikke, hvordan noget skal gå?
Men pludselig melder glæden sig med et gyldent minde fra gamle dage, på en eftermiddag uden andre planer. En morgen kommer den underligt lykkelige fornemmelse af blot at være vågnet til endnu en dag. Pludselig banker det på døren – der er besøg og livet åbner sig op igen – folder sig ud og blomstrer.
Jeg ved at mange bærer den erfaring med sig. Jeg tror at mange har den i vente.
God sommer!
Søren Thomsen, sognepræst i Mou Sogn.
Følg os på Facebook og Instagram
Følg vores YouTube kanal
