NYT I MOU SOGN I 2019

Der afholdes film- og debat aftener. Første gang torsdag den 14/2 og igen torsdag den 14/3.

Begge gange kl. 19.00 i Konfirmandstuen på Dokkedalvej 8 i Mou.

Vi ser en film med et indhold om nogle af livets store spørgsmål og hører hvilke tanker, det kan generere. Der er ingen tilmelding.

Der kan købes kaffe/te/sodavand og kage til 20 kr.

Alle er velkommen!

 

Torsdag d. 14. februar kl. 19:00 - »I can only imagine«

Vi ser, hvordan Bart som dreng kommer på en kristen børnelejr. Vi ser, hvordan datidens kristne musik betyder rigtig meget for ham og hjælper ham. Og vi ser på børnelejren, hvordan ungdomspræsten opfordrer børnene til i en dagbog at skrive sætningen »I dag tilgiver jeg ____« og udfylde den med navnet på en, de vil tilgive. Bart får aldrig skrevet et navn. Det kommer han først til, da han som ung voksen genoptager forholdet til faren, som er blevet dødeligt syg, og hvor situationen fører dem begge til omvendelse.

 

Torsdag d. 14. marts kl. 19.00 - »Little boy«

Drengen Peppers bedste ven er hans far. De er uadskillelige. Faren indgyder sønnen selvtillid og sans for leg, fantasi og eventyr. Men så bryder anden verdenskrig ud, og virkelighedens grusomheder har intet at gøre med leg og eventyr. Faren drager i krig, og kort efter meldes han savnet efter et japansk angreb på Filippinerne. Pepper er knust. Efter japanernes bombning af Pearl Harbor rykker krigen bogstavelig talt ind i Peppers landsby, da japaneren, Hashimoto, som har boet der i mere end 40 år, nu lægges for had og udsættes for massiv chikane ene og alene, fordi »han har fjendens ansigt«.