Vi byder på filmaftener i 2020 på følgende aftener:

16. januar - 13. februar - 19. marts

 

Torsdag 16. januar kl. 19.00 i Konfirmandstuen - PHILOMENA

I forbindelse med en fyring tager Martin sig et nyt job med at skrive en bog om Philomena, som fik frataget sin søn i et irsk katolsk nonnekloster i 1950'erne. Hun fik ham uden for ægteskabet, og derfor måtte hun overdrage ham med henblik på bortadoption. Hun vil i en sen alder gerne finde ham igen, og en TV-station giver dem mulighed for at rejse til USA for at lede efter ham til gengæld for en historie. Vi følger den spændende dialog mellem de to vidt forskellige personligheder, efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende på rejsen.

Philomena repræsenterer den stærke, troende kvinde, som har brug for at forsone sig med fortiden. Klostret repræsenterer en hårdhjertet katolsk praksis, som fremstår umenneskelig og hyklerisk. Martin repræsenterer den veluddannede og kyniske journalist, som også har sine problemer med fortiden, herunder den katolske tro. Han kommer på mange måder til at repræsentere vores tids kritiske spørgsmål til kirken for dens behandling af mennesker - ikke mindst i forhold til seksualitet. På den måde bliver den lille historie - Philomenas og Martins rejse for at finde sønnen Antony - til den store historie, hvor tidsånden af i dag går i dialog med kirken. Det giver filmen en dybde, som gør den værd at beskæftige sig med, og den bør faktisk ses af alle kristne, som tager deres tro alvorligt.

 

Torsdag 13. februar kl. 19.00 i Konfirmandstuen - GIFTED

Mary er 7 år og bor hos sin onkel Frank. Hun har ekstraordinære matematiske evner, så hendes lærerinde forsøger at overbevise Frank om, at hun bør gå på en privatskole, hvor hendes evner bedre vil kunne blomstre. Han afviser, da han mener, at Mary har brug for at være et barn og opleve, at hun er som alle andre. Han har sine begrundelser fra fortiden til at vælge, som han gør, for Mary. Begrundelser, der har at gøre med Marys afdøde mor og Marys mormor, men pludselig en dag dukker fortiden op til overfladen igen, da mormoren tropper op hjemme hos Frank og vil have forældremyndigheden over Mary.

Captain America vs. Captain Fantasic
Hvis man skal beskrive "Gifted", kunne det være som en blanding af Captain Fantastic og "Kramer vs. Kramer". Filmen stiller de samme spørgsmål som "Captain Fantastic": Hvor ambitiøs bør man som voksen være på børns vegne i opdragelsen? Frank (Chris Evans) vælger dog den modsatte strategi af, hvad faren i "Captain Fantastic" valgte, og derfor kunne de to film faktisk være gode at se sammen for at få argumenter for begge strategier. Og dog er det ikke nødvendigt at se begge film for argumenternes skyld, for begge film lykkes rigtig godt med at præsentere både fordele og ulemper ved de to strategier uden kategorisk at forherlige eller dæmonisere nogen. Og her passer sammenligningen med "Kramer vs. Kramer". På den ene side, fordi "Gifted" også bliver til et retssagsdrama om forældremyndigheden over Mary. På den anden side, fordi begge film fremstiller begge parter meget fair. Godt nok vil man i "Gifted" være tilbøjelig til at være på Franks side, da han er hovedkarakteren, men man bliver også i tvivl, om han gør præcis, hvad der er bedst for Mary, og mormoren fremstilles ikke som nogen stereotyp heks. Alle karakterer i filmen og deres bevæggrunde er troværdige, nuancerede og engagerende.

Pragteksemplar af en feelgood-film
Historien er ikke nytænkende og banebrydende – den er formularisk og til en hvis grad forudsigelig. Men eksekveringen af idéen er bare rigtig god! Den bliver ikke sødsuppeagtig og melodramatisk, selv om den få steder balancerer tæt på grænsen. Manuskriptet er bare godt skrevet og ikke overforklarende. Der er mange lune, vittige og fikse replikker. Og disse bliver leveret af et meget veloplagt cast. Det er forløsende at se en god dramatisk rolle fra Chris Evans uden en superheltedragt. Octavia Spencer og Jenny Slate leverer solide og sympatiske præstationer, og det samme gør Lindsay Duncan, der sørger for at give mormoren et nuanceret udtryk, selv om det nemt kunne være blevet unuanceret. Men stjernen er den syv-årige pige Mckenna Grace – hun er godt nok dygtig! Hun bliver ikke overdrevet nuttet, irriterende mut eller belastende skinger – hun er bare troværdig. Hun virker som en almindelig pige, der bare er utroligt intelligent. Nogle gange er hun nørdet, voksen og understimuleret, andre gange er hun barnlig, spørgelysten og legesyg. Det er præstationen fra et dygtigt hold, der får filmen til at transcendere den typiske, forudsigelige og følelsesmæssigt manipulerende feelgood-film.

Følelsesmæssigt og intellektuelt berigende
Filmen er også leveringsdygtig med nogle meget smukke scener. Blandt andet en scene, hvor Mary med en solnedgang i ryggen kravler rundt på Frank og spørger: "Findes der en Gud?" og "Hvad med Jesus?". Frank kan ikke svare klart, hvortil Mary siger, at nabokonen Roberta siger, at Gud findes, men at der var én på tv, som sagde, at Gud ikke findes. Det bliver til en meget fin og rørende trossamtale.

"Gifted" er en film, man bliver glad af, men ikke nok med at man bliver følelsesmæssigt tilfredsstillet, man bliver også intellektuelt beriget. Filmen spørger, om evner er en gave eller en forbandelse, og om de forpligter. Men først og fremmest rejser den spørgsmålet med et menneskeligt ansigt: Hvad er bedst for Mary? Svaret kan måske virke åbenlyst allerede ret tidligt i filmen, men vejen hen til filmens forløsning er rørende og involverende.

 

Torsdag 19. marts kl. 19.00 i Konfirmandstuen - COME SUNDAY

"Jeg kan frelse dig!" 

Sådan siger filmens altoverskyggende hovedperson, 45-årige pastor Carlton Pearson, til sin tilfældige nabo på et fly i 1998. For pastor Pearson har noget på hjerte. Han har viet sit liv til kirken, efter han i en tidlig alder løb hjemmefra for at frelse folk, han ikke kender. Han er undervejs blevet en landskendt pinseprædikant med 6.000 sjæle i menigheden og flere tusinder bag skærmene til de tv-transmitterede gudstjenester. Her er både prædiken, gospel og besvimende sognebørn. Den store berømmelse har gjort pastoren narcissistisk og lettere arrogant. Han giver nærmest ikke sin familie opmærksomhed i den hverdag, hvor han er omgivet af inderkredsen i kirken – en inderkreds, der skal forsøge at holde styr på den lidt flamboyante præst.

 

Der kan købes kaffe/the til kr. 10,- til arrangementerne.

Jette Kjærgaard