×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 16. januar 2020, kl. 19:00

I forbindelse med en fyring tager Martin sig et nyt job med at skrive en bog om Philomena, som fik frataget sin søn i et irsk katolsk nonnekloster i 1950'erne. Hun fik ham uden for ægteskabet, og derfor måtte hun overdrage ham med henblik på bortadoption. Hun vil i en sen alder gerne finde ham igen, og en TV-station giver dem mulighed for at rejse til USA for at lede efter ham til gengæld for en historie. Vi følger den spændende dialog mellem de to vidt forskellige personligheder, efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende på rejsen.

Philomena repræsenterer den stærke, troende kvinde, som har brug for at forsone sig med fortiden. Klostret repræsenterer en hårdhjertet katolsk praksis, som fremstår umenneskelig og hyklerisk. Martin repræsenterer den veluddannede og kyniske journalist, som også har sine problemer med fortiden, herunder den katolske tro. Han kommer på mange måder til at repræsentere vores tids kritiske spørgsmål til kirken for dens behandling af mennesker - ikke mindst i forhold til seksualitet. På den måde bliver den lille historie - Philomenas og Martins rejse for at finde sønnen Antony - til den store historie, hvor tidsånden af i dag går i dialog med kirken. Det giver filmen en dybde, som gør den værd at beskæftige sig med, og den bør faktisk ses af alle kristne, som tager deres tro alvorligt.

Der kan købes kaffe/the til kr. 10,- til arrangementerne.

Jette Kjærgaard