Søndag d. 6. oktober 2019, Kl. 10:30 til kl. 11:30

VI PYNTER KIRKERNE OG FEJRER, AT HØSTEN ER KOMMET I HUS!

Den 29. september kl. 10.30 i Mou Kirke med efterfølgende auktion.

Den 6. oktober kl. 10.30 i Dokkedal Kirke med efterfølgende auktion.

Til hver gudstjeneste vil der være ekstra musikalsk indslag fra vores dygtige personale.

Efter hver gudstjeneste afholdes der auktion over medbragte høstgaver. Så har du overskud af gulerødder eller æbler, bagt en kage, købt et ekstra glas marmelade, bundet en buket af havens eller Brugsens blomster eller andet, som du gerne vil give til formålet, så medbring det gerne til gudstjenesterne.

Konfirmanderne og byens spejdere vil bære egne og andres høstgaver ind ved gudstjenesternes begyndelse og hjælpe ved auktionerne.

Husk også lidt mønter på lommen eller mobilepay – så du kan byde på og købe nogle af gaverne med hjem til glæde og gavn. Pengene deles ligeligt og går til støtte af byens spejdere og et formål, konfirmanderne vælger.

Der serveres gratis kaffe og saftevand til

auktionerne.