Torsdag d. 31. oktober 2019, Kl. 17:30 til kl. 20:00

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT DENNE AFTEN AFHOLDES PÅ MOU HOTEL PÅ GL. EGENSEVEJ 8
Foredrag og filmvisning ved Hans Flou.
1. film bliver Hans’ nyeste film som hedder “Slotte og herregårde i Østhimmerland- Natur og kultur”. Filmen omhandler Lindenborg, Kongstedlund og Gl. Viffertsholm og varer ca. 35 min. Hans bruger ca. 15 min. til at fortælle lidt om stederne inden visning. Filmen handler ikke kun om mursten, men viser naturen omkring disse flotte steder. Filmen er den første i en serie og næste film omhandler Visborggård, Thygeslund og Havnø. Denne film er dog stadig i produktion.
2. film bliver enten fra Lille vildmose, Mariager fjords kilder, Naturglimt fra Nordjylland eller Min svenske ødegård.
Hans Flou er fra Storvorde. Han har arbejdet som politimand i 39 år og gik på pension for 8 år siden.
Hans har altid været interesseret i naturen og har sammen med familien boet på en lille skovejendom på Mou Hede i 24 år. For 10 år siden flyttede familien til Hadsund, hvor de bor i dag. Hans har altid strejfet rundt i Lille Vildmose, og har gået på jagt fra han var 16 år, så det var helt naturligt efterhånden at skifte jagtgeværet ud med kameraet, dog har han mange gange begge dele med. I dag bruger Hans rigtig meget tid på at optage og redigere film, ligesom han bruger meget tid med at guide gæster rundt i mosen via Lillevildmosecentret. 


Se tilmelding og priser HER